Hvis du klikker
på linket nedenfor, bliver du ført direkte til et svar på
spørgsmålet.
Hvad er
ophavsret?
Den som skaber et værk hvad enten det er litterært eller
kunstnerisk, nyder ophavsretlig beskyttelse efter Lov om
Ophavsret.
Eksempler på ophavsretligt beskyttede litterære værker er
romaner, noveller, digte, faglitterære skrifter, oversættelser,
illustrationer mv. Private breve, vil oftest være ophavsretligt
beskyttet og offentliggørelse af andres breve kræver samtykke fra
afsenderen. Se nærmere under punktet "ophavsret"
Til toppen
Hvordan opnår man ophavsretlig
beskyttelse?
I Danmark gælder ingen formkrav for at opnå ophavsretlig
beskyttelse af et værk. Ophavsretten træder i kraft i forbindelse
med skabelsen af værket - ophavsretten til en bog opstår, mens den
skrives - og kræver således ingen registrering eller lignende for
at opnå gyldighed.
Til toppen
Hvor lang tid
varer beskyttelsen?
Ifølge Ophavsretsloven § 63 varer ophavsretten til værk, indtil
70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår.
Ophavsretten går i arv til ophavsmanden efterkommere, ifølge de
almindelige arveregler, jf. Ophavsretsloven § 61.
Til toppen
Overdragelse af
ophavsret
En ophavsmand som gerne vil offentliggøre sit værk kan til brug
herfor, helt eller delvist overdrage sit ophavsret til en anden,
som derved erhverver ret til at mangfoldiggøre værket.
Dette er, hvad der sker, når man som forfatter indgår en
forlagsaftale med et forlag. Basalt set giver forfatteren forlaget
ret til at trykke bogen og sælge, mod en betaling til forfatteren -
også kalder royalty.
Der findes desværre mange måder at udforme en forlagskontrakt på
og derfor anbefales det, at du som forfatter melder dig ind i Dansk
Forfatterforening, for derigennem at få juridisk rådgivning og
hjælp til at forstå en forlagsaftale.
Til toppen
Findes der indskrænkninger
i ophavsretten?
Den med ophavsretsloven opnåede eneret, er indskrænket i nogle
tilfælde. Reglerne findes i lovens kapitel 2.
Det vigtigste indskrænkninger i til eneretten er citatretten,
regler om privatbrug og aftale- og tvangslicenser.
Citatretten indebærer at en forfatter til et udgivet
værk må acceptere, at der citeres fra værket, så længe dette sker i
overensstemmelse med god skik.
Ophavsretslovens regler om privatbrug fremstår meget
komplicerede, selv for fagfolk, og det er derfor vigtigt at
undersøge reglerne nærmere, inden man giver sig i kast med
privatkopiering. Det nedenstående eksempel kan på ingen måde siges
at være generelt eller overføres på andre kunstformer beskyttet af
ophavsretten.
Eksempel: Reglerne om privatbrug giver enhver tilladelse
til at fremstille eksemplarer af en bog til privatbrug, så længe
det ikke sker i erhvervsøjemed. Dvs. at man inden for en husstand
gerne må tage en kopi af en bog og give til sin kone eller sit
barn. Kopien må dog ikke overdrages til naboen eller en personlig
ven.
Ophavsretslovens regler om aftale- og tvangslicens er en
indskrænkning af eneretten, men tjener samtidigt en række praktiske
formål. Bl.a sikrer aftalerne ophavsmanden afregning for brug af
dennes værker i f.eks. undervisning.
Læs mere nedenfor.
Til toppen
Hvad indebærer
citatretten?
Når et værk er offentliggjort, er det tilladt for andre at
citere fra værket. Når man citerer fra et ophavsretligt beskyttet
værk kræves det, at det sker i overensstemmelse med såkaldt god
skik og kun i det omfang det er nødvendigt. Om et citat er i
overensstemmelse med god skik skal altid vurderes konkret.
God skik indebærer at man henviser korrekt samt, at man
ikke ændrer betydning af tekster ved f.eks. at undlade enkelte ord
o.l.
Kun i det omfang det er nødvendigt indebærer
at den tekst man overtager normalt kun må udgøre en lille beskeden
del af det værk der citeres fra. Samtidig må citatet også kun
udgøre en lille del af den tekst man citerer til.
Kun hvis det stykke tekst man citerer i sig selv er
originalt bliver citatreglen aktuel. Den
konkrete juridiske vurdering kan være svær at foretage og
derfor anbefales det, at man altid henviser korrekt og som
hovedreglen ikke citerer mere end en halv side, afhængig af
værket.
Læs mere om god citatskik i tekster i Kulturministeriets pjece
herom på http://www.infokiosk.dk/
Til toppen
Hvad er
Aftalelicens?
I visse tilfælde vil det være både umuligt og yderst besværligt
for brugere af ophavsretligt beskyttede værker at indhente samtykke
til udnyttelsen fra samtlige ophavsmænd. Dette gælder særligt i
tilfælde af masseudnyttelse, for eksempel udsendelse i radio og tv,
kabelviderespredning og kopiering på uddannelsesinstitutioner.
For på den ene side at tilgodese brugernes ønske om adgang til
at udnytte de pågældende værker og på den anden side samtidig sikre
ophavsmændenes rettigheder findes der i Ophavsretsloven
bestemmelser om såkaldte aftalelicenser. Bestemmelserne medfører,
at en repræsentativ organisation af ophavsmænd til en bestemt type
værker kan indgå kollektive aftaler med en bruger om
værksudnyttelse inden for et specifikt område. Aftalen får ikke
alene virkning for medlemmerne af organisationen, men også for
andre ophavsmænd til samme type værker.
Et eksempel på aftalelicens er de tidligere gældende aftaler
mellem DR og Dansk Forfatterforening (via Foreningen Radiokassen)
om oplæsning af litterære værker i radio og tv. Aftalerne var ikke
kun gældende for Dansk Forfatterforenings medlemmer, men også for
forfattere, der ikke var medlem, herunder udenlandske
forfattere.
Til toppen
Tvangslicenser -
hvad er det?
Enkelte bestemmelser i ophavsretsloven indskrænker på baggrund
af samfundsmæssige hensyn ophavsretten - de såkaldte
tvangslicensbestemmelser.
Disse bestemmelser giver visse brugere adgang til at udnytte
værker på nærmere angivne måder uden samtykke fra ophavsmændene
eller repræsentative organisationer. En ophavsmand, hvis værk
udnyttes i henhold til en tvangslicens har dog krav på
vederlag.
Et eksempel på en tvangslicens er ophavsretslovens § 17, der
muliggør Danmarks Blindebiblioteks (NOTA) fremstilling af
lydbøger til syns- og læsehandicappede personer - mod vederlag til
ophavsmanden.
Til toppen
Hvad er biblioteksafgift
og hvordan får jeg den?
Biblioteksafgift er en sum penge der hvert år uddeles af
Styrelsen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet. Pengene
uddeles som støtte til forfattere, oversættere og andre hvis bøger
står på Danmarks folke- og skolebiblioteker. Ordningen er
bestandsbaseret og ikke udlånsbaseret, hvilket betyder at man som
ophavsmand får afregning selv om ens bøger ikke bliver udlånt på
bibliotekerne.
Er du forfatter, oversætter eller illustrator eller på lignende
måde skaber af værker i trykt form eller litteratur indlæst på
lydbånd mv., så har du mulighed for at få del i
biblioteksafgiften.
Når man er tilmeldt ordningen bliver de værker man udgiver
registreret hos Nationalbibliografien i et register. Det er dit
forlag som skal indberette til Nationalbibliografien. Bibliotekerne
indberetter til Styrelsen for Bibliotek og Medier hvilke bøger de
har stående ud fra registreringen i Nationalbibliografien.
Selve udregningen af afgiftens størrelse udregnes efter et
pointsystem som tildeles ud fra hvor mange bøger man har stående på
et bibliotek. Jo flere bøger jo større et beløb. Beløbet udbetales
hvert år sidst i juni.
Tilmelding:
Første gang man får et værk udgivet eller man medvirker på et
udgivet værk, skal man tilmelde sig biblioteksafgiftsordningen.
Dette kan gøres via dette link:
http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/biblioteksafgift-mv/
Pengene udbetales ikke med tilbagevirkende kraft så hvis man ét
år ikke har været tilmeldt har man mistet muligheden for at få
afgift det år.
Til toppen
Hvad er
Nationalbibliografien?
Nationalbibliografien defineres som fortegnelser over
dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et land. Den kan
omfatte dels retrospektive bibliografier, dels løbende
bibliografier over nyudgivne dokumenter. Se mere på Det Kongelige
Biblioteks hjemmeside: www.kb.dk
Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk
BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som
Dansk ISBN-kontor.
Til toppen
Hvad er DBC, Dansk Biblioteks
Center?
Den nationalbiografiske registrering i Danmark udføres af Dansk
BiblioteksCenter A/S og Det Kongelige Bibliotek. DBC fungerer som
Dansk ISBN-kontor.
Til toppen
Hvor finder jeg
Ophavsretsloven?
Ophavsretsloven finder du her.
Læs om de ophavsretlige regler på Kulturministeriets Infokiosk.
Læs mere om ophavsret i bogen "Ophavsret for begyndere. En bog
til ikke-jurister" af Morten Rosenmeier. Bogen kan købes eller
downloades gratis her.
Til toppen
Hvem er rettighedshaver
i dag?
I undersøgelsen af hvem der er rettighedshaver skal man skelne
mellem afdøde og nulevende forfattere.
Er forfatteren i live råder denne som udgangspunkt stadig over
værkets rettigheder i samarbejde med et eventuelt forlag.
Forespørgsler kan derfor rettes til nærværende forlag der har
udgivet værket.
Er forfatteren død er der flere ting man skal tage stilling
til.
Ophavsretten kan være overdraget til et forlag, den kan
overdrages ved arv eller testamente, eller den kan være udløbet jf.
ovenstående afsnit om ophavsrettens varighed.
Er ophavsretten udløbet må man frit benytte værket. Man skal dog
overholde nogle regler i respekt for skaberen af værket. Man må
f.eks. ikke ændre værket, men man må gerne udgive det uden samtykke
fra efterkommere.
Et godt sted at starte er derfor at søge på værket og finde et
eventuelt forlag som har fået overdraget rettighederne. De vil
måske ligge inde med oplysninger omkring efterkommere til
værket.
Et andet sted at søge, er bobestyreren over boet efter
ophavsmanden. Denne kan vide hvorvidt rettighederne er overdraget
til tredjemand, eller om der er testamenteret over dem.
Dansk Forfatterforening råder ikke over noget arkiv eller
oplysninger over hvem der ejer rettighederne til et værk.
Har du fået brev vedr.
Google Books?
Har du modtaget brev fra Gyldendal eller et af deres
datterforlag om Google Books?
Så læs mere om sagen, samt hvad dine muligheder er her.
Læs pressemeddelelsen her.
Til toppen