I Danmark gælder
der ingen formkrav for at opnå ophavsretlig beskyttelse af et
værk. Ophavsretten træder i kraft i forbindelse med skabelsen af
værket.
Ophavsretten til en bog opstår dermed mens den skrives.
Ophavsretten kræver ingen registrering eller lignende for at opnå
gyldighed.
Klik på nedenstående spørgsmål for at læse
mere.
Hvad nyder ophavsretlig beskyttelse?
Ophavsretten beskytter værker der er et resultat af
ophavsmanden selvstændigt skabende indsats. Værket siges
at besidde det man kalder værkshøjde.
Kravene til værkshøjde er ikke strenge
efter dansk ret og der er ikke tale om et kvalitetskrav.
Derfor
beskyttes alle værker, gode som dårlige.
Ideer nyder
ikke beskyttelse efter ophavsretsloven. Dvs. at et værk alene
beskyttes hvis det
fremstår i
konkret form. Med andre ord opnår en forfatter ophavsret
til selve bogen i takt med at den skrives, men ingen beskyttelse af
ideen eller tankerne om bogen.
Eksempler på
beskyttede litterære værker er: romaner, noveller, digte,
faglitterære skrifter, oversættelser, illustrationer mv. Private
breve, vil oftest være ophavsretligt beskyttet og offentliggørelse
af andres breve kræver samtykke fra afsenderen.
Hvilke rettigheder har man som
ophavsmand?
Som ophavsmand til et værk opnår man
eneret til at råde over værket. Det betyder at man kan forbyde
andre at bruge værket i strid med eneretten uden tilladelse.
Eneretten giver ophavsmanden et sæt økonomiske
rettigheder og et sæt ideelle rettigheder.
De økonomiske rettigheder omfatter fremstilling af
eksemplarer af værket, samt at gøre værket tilgængeligt til
almenheden. Ret til at fremstille eksemplarer af værket omfatter
kopiering og trykning. At gøre et værk tilgængeligt består i at
udgive det med henblik på salg. De økonomiske
rettigheder er overdragelige, hvilket betyder at forfatteren mod
betaling kan give andre tilladelse til at fremstille
eksemplarer af
værket. De økonomiske rettigheder er typisk grundlaget for en
forlagsaftale.
De ideelle rettigheder består af respektretten og
faderskabsretten. Respektretten indebærer at andre ikke må foretage
ændringer af værket eller bruge værket på en måde der er krænkende
for ophavsmanden. Faderskabsretten giver ophavsmanden ret til at
blive navngivet korrekt når et værk offentliggøres.
Indskrænkninger i ophavsretten
Der findes en række lovbestemte
undtagelser til ophavsmandens eneret. Nedenfor er de væsentligste
nævnt. Se i øvrigt vores FAQ for mere uddybende beskrivelser.
Citatretten
Når et værk er offentliggjort er det
tilladt for andre at citere fra værket, såfremt det sker i
overensstemmelse med god skik. Det er i strid med god skik at
undlade korrekt kildeangivelse. Se mere i juridisk FAQ.
Privat brug
Som privatperson har man ret til at
fremstille enkelte eksemplarer af en beskyttet udgivet bog, så
længe fremstillingen alene sker til privat brug. Man må derfor som
forfatter tåle at privatpersoner fremstiller enkelte eksemplarer af
en bog til sig selv uden tilladelse.
Fællesværk
Et fællesværk defineres i ophavsretten
som et værk skabt af to eller flere personer uden at de enkeltes
bidrag kan udskilles selvstændigt. Råderetten over et
fællesværk tilfalder derfor ophavsmændene i forening og indebærer
eksempelvis at de skal være enige om indgåelse af
forlagsaftaler.
Oversættelser
Som oversætter har man ophavsret til den
oversættelse, man har frembragt. En oversætter er dog i sin råden
over oversættelsen begrænset af ophavsretten til originalværket.
Oversætteren skal derfor have forfatterens tilladelse, før
oversættelsen må offentliggøres.
Forlagsaftaler
Eneretten til et værk bliver også begrænset ved
indgåelse af en forlagsaftale. Som ophavsmand giver man forlaget
ret til at benytte eneretten mod betaling.
Ophavsrettens varighed
Den ophavsretlige beskyttelse varer indtil 70 år
efter ophavsmanden død, regnet fra udgangen af dødsåret. Efter
udløbet af ophavsretten må man frit benytte værket. Ophavsretten
går i arv efter de almindelige arveregler.
De ideelle rettigheder har ingen
tidsbegrænsning.