• Uden for festen, illustration af Thyge Bjerregaard Pedersen
  • Domus. Lille huspostil
  • En engel bag øret, illustration af Harvey Macaulay
  • Den 3. vej
  • Eventuelle pårørende
  • Plet, illustration af Marlene Johansen
  • Alvilda, illustration af Christian Guldager
  • Platon og Sokrates
  • Felix Fox - Monsterkisten, illustration af Sussi Bech
  • V, illustration af Mathias "Tudse" Tegtmeier
  • Drømmekrigerne - Ellefolkets Bæger, illustration af Christian Guldager
  • Horsens afterbeat
  • Udkantsdanskerne - helt tæt på ... klummer
  • Omsorg for dig som arbejder med omsorg for andre, illustration af Louise Perlmutter/Louise design
  • Det er fint at tænke på Nordsøen
  • Udkig fra historiekanon  - 1800 tallet
  • Næste gang du rejser ..., illustration af Bodil Molich
  • Ikke altid sådan her
  • Blomster, sne og muld, illustration af Peter Bang Simonsen
  • "Da Den lille Havfrue tabte hovedet" og andre fortællinger, illustration af Naya Buch
  • Det kan altså godt være farligt, illustration af Jon Ranheimsæter
  • Holistisk Indretning, illustration af Werks Grafiske Hus og Lene Bjerregaard
  • SMAK - Novellesamling, illustration af Anne-Lone Krog Møller
  • Thorstein Thomsen og Tea Bendix: Cirklen og andre cirkeldigte, illustration af Tea Bendix
  • Til Amerika, illustration af Ida Balslev-Olesen
  • Modstanden - valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe

Honorarer og takster

Anbefalinger om honorarer

Dansk Forfatterforening har begrænsede muligheder for at give generelle anbefalinger om takster og honorarer pga. konkurrencelovgivningen i Danmark. På denne side findes nogle enkelte eksempler på tidligere standardaftaler på området og i øvrigt generelle overvejelse man kan gøre sig, i forbindelse med en kontraktforhandling.

Sørg altid for at indgå en skriftlig aftale om honorering og hvilke former for brug af værket aftalen omfatter, før manuskriptet afleveres til udgivelse, før oversættelsesarbejdet påbegyndes eller før illustrationerne tegnes.

Indholdsfortegnelse (hvis du klikker på overskrifterne nedenfor, kommer du direkte til teksten).

Antologier
Bogklubudgivelser og billigbøger
Digitale udgivelser

Foredrag og oplæsninger
Konsulenthonorar
Lydbøger fra NOTA (Dansk Blindesamfund)
Offentlig fremførelse af værker
Oplæsning i Danmarks Radio


Antologier

Forlagene skal indgå aftale med de enkelte forfattere om brug af tekster i antologier - også hvis der er tale om undervisningsantologier.   Der eksisterer ikke længere en overenskomst mellem Forlæggerforeningen og Dansk Forfatterforening om honorar for brug af tekster i undervisningsantologier.   Forfattere og illustratorer må derfor individuelt sætte prisen for de tekster og illustrationer, et forlag ønsker at lade indgå i en antologi. Det er vigtigt at indgå en skriftlig aftale om brug og honorar inden udgivelsen. Sørg i øvrigt for, at aftalen alene omhandler den konkrete udgivelse og ikke også efterfølgende genoptryk eller udgivelse på anden vis. Om sådanne må der senere indgås ny aftale. Dansk Forfatterforening anbefaler, at prisen for udnyttelse af tekster og illustrationer i antologier fastsættes under hensyn til tekstens eller illustrationens omfang, samt størrelsen på det oplag der planlægges trykt og den forventede salgspris på antologien. Vi anbefaler et fast beløb pr. påbegyndt A4 side, hvis størrelse blandt andet bør afhænge af oplagets størrelse. Illustratorers takster bør ligeledes fastlægges. Vær opmærksom på, at mange forlag kutymemæssigt bruger de nu ophævede takster.

Bogklubudgivelser og billigbøger

Der er intet standardudkast til kontrakt på disse områder. Der bør på forhånd fastsættes et honorar, som f.eks. kan fastsættes som en procentsats af bogklubbens bogladepris ekskl. moms eller af billigbogens vejledende udsalgspris ekskl. moms. Tilsvarende kan man fastsætte en garantisum som en væsentlig andel af det beregnede samlede honorar for første oplag der bør udbetales ved forlagsaftalens underskrivelse. Alternativet til royaltyprocent i forbindelse med bogklubudgaver er, at forlagets honorar fra bogklubben fordeles i et på forhånd aftalt forhold mellem forfatteren og forlaget.

Digitale udgivelser

Dansk Forfatterforening anbefaler, at forfatterens samlede honorar overvejes i forhold til den sats, der er aftalt for udgivelsen i traditionel bogform. Det kan samtidig overvejes, om der skal aftales et garantihonorar, der kommer til udbetaling ved aftalens underskrivelse. I nogle tilfælde bør honoraret være højere end ved traditionelle udgivelser, enten fordi omkostningerne ved digitale udgivelser er mindre, eller fordi omkostningerne bæres af andre end forlaget. 

Foredrag og oplæsninger

Dansk Forfatterforening anbefaler, at honoraret for et foredrag fastsættes i forhold til den konkrete opgave. Derudover bør forfatteren være opmærksom dækning af udgifter til transport og ophold. I forbindelse med oplæsningsarrangementer er det muligt at søge Forfattercentrum om støtte til forfatterhonorar. Læs mere her.

Konsulenthonorar

Konsulentopgaver kan blandt andet være sproglig revision af tekster eller oversættelser og udarbejdelse af responsa. Honorar for konsulentopgaver bør fastsættes individuelt i relation til størrelsen og omfanget af den enkelte opgave.

Lydbøger fra NOTA (tidligere Danmarks Blindebibliotek)

I henhold til ophavsretslovens § 17, stk. 3 må der uden forudgående tilladelse fra ophavsmanden indtales, kopieres og distribueres værker på lydbånd til brug for syns- og læsehandicappede. Ordningen administreres af NOTA. Se www.nota.nu Der er indgået en aftale, som fastlægger taksterne for NOTAs brug af værkerne mellem NOTA, Danske skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening.

Offentlig fremførelse af værker

For anvendelse af en tekst til offentlige arrangementer med eller uden musikledsagelse anbefaler Dansk Forfatterforening, at man ved honorarfastsættelsen tager udgangspunkt i omfanget af den konkrete opgave, herunder kan der tages hensyn til arrangementets varighed, eventuelle gentagelser af arrangementet etc.

Oplæsning i Danmarks Radio

Danmarks Radio (DR) og andre TV- og radiokanaler kan i henhold til ophavsretslovens §§ 30-35 uden forudgående tilladelse fra ophavsmanden oplæse et værk i radio og på TV, såfremt der foreligger en overenskomst med en organisation, der er godkendt til at repræsentere rettighedshaverne. Dansk Forfatterforening er medlem af Radiokassen, der udgør en sådan organisation. I foråret 2010 blev der indgået en ny aftale mellem Radiokassen og DR om betingelserne og taksterne for udsendelse af litteratur på DRs kanaler. Aftalen blev indgået efter at parterne havde været uden aftale siden 1. juni 2007 og efter at parterne ved en dom afsagt af Københavns Byret den 17. december 2009 fik afklaret spørgsmålet om størrelsen af DR's betaling for udsendelse af udgivne litterære værker på DAB i perioden 1. september 2003 til 31. maj 2007.  Aftalen kan ses her. Der er p.t. ingen overenskomster med andre TV- radiokanaler. Andre TV- og radiokanaler må derfor ikke benytte ophavsretsbeskyttede tekster uden forudgående tilladelse fra de enkelte rettighedshavere.

 
PlusordForfatterbogladenNFORLitteraturtilskud.dk